2025-09-15 13:00

Åbenhed blev hans skæbne

Departementschef i Justitsministeriet – departementschef i Forsvarsministeriet – chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) – chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) – Kommandør af Dannebrog – fængselsindsat – forfatter … og nu foredragsholder i Blixen Klubben.

Lars Findsen ønskede mere åbenhed over for offentligheden, da han var leder af både PET og FE. Ikke alle var enige med chefen, og så blev han beskyldt for at lække statshemmeligheder og sat i fængsel. Kom dog ud igen efter 70 dage.

Efter adskillige sigtelser, anklager og retssager bl.a. i Højesteret, blev alle sager mod ham droppet af staten, og Lars Findsen fik en pose penge og en formel afskedigelse som FE-chef. Men han er aldrig blevet frifundet for anklagerne.

Dét huer ikke Lars!

 

Byens Hus

Hellerupvej 24, 2900 Hellerup

Praktik

Vi mødes i Salen, der ligger i stueplan. Lige frem gennem hovedindgangen, ned af trappen og ind til højre. 'Byens Hus' ligger i gåafstand fra både Hellerup Station og Strandvejen.