Kom og hør filmproducer, Ib Tardini fortælle
Med udgangspunkt i sin bog, giver Ib Tardini et unikt indblik i dansk film og fortæller om 40 års succeser, storhedsvanvid, fiaskoer, konkurser, brug og misbrug af børne/ungdomsskuespillere.
Han fortæller om hvordan dansk film gennem årene er blevet professionaliseret, internationaliseret og samtidig har gennemgået en rivende teknologisk udvikling.
Ib fortæller om regnskaber, der består af flyttekasser fulde af bilag, vanskelige filmfotografer, som bruger al for megen råfilm, og filmproducenter, der finansierer den ene film med støttekronerne til den næste.
Ikke mindst fortæller han om gode og dårlige samarbejder med periodens bedste instruktører – fra Nils Malmros, Bille August, Søren Kragh Jacobsen og Erik Clausen til Lone Scherfig, Lars von Trier, Annette K. Olesen og Per Fly.