2020-08-17 13:00

Midt i en Corona tid

 

Frivilligcentret er åbnet igen, og det er vi rigtig glade for. Dejligt, at vi kan ses igen.

Du inviteres til nogle hyggelige timer, hvor vi bl.a. taler om den tid, der er gået, siden vi sidst har set hinanden. Samtidig vil vi gerne orientere jer om de ting, der er sket i Styregruppen.

Coronatiden har på forskellig vis påvirket næsten alle i samfundet og givet anledning til mange tanker og overvejelser.

Den 11. marts lukkede store dele af samfundet ned. Mange ting ændrede sig stort set fra dag til dag.

Nogle følte måske at de, i den tid hvor der var strenge restriktioner, var ensomme, andre fik ro til at læse, gå ture og nyde den ro, der i mange sammenhænge sænkede sig over samfundet.

Mange har sikkert gjort sig tanker om fremtiden, både for sig selv og for den yngre generation.

Tanker om, hvor længe denne situation mon ville vare, og hvordan vi kunne vænne os til at leve på den ”nye” måde.

Vi kalder dagen ”Midt i en Corona tid”. Smitten er stadig i samfundet, men vi kan glæde os over, at vi igen må mødes, når bare vi husker de nye regler om afstand og god håndhygiejne.

Vi deler os lidt op og diskuterer, hvordan vi har haft det i den tid, der er gået, siden vi sås i starten af marts måned.

Som du måske husker det, sendte Mariann i foråret en mail ud, hvor vi blev opfordret til at melde os til Styregruppen. En Styregruppe er nødvendig, for at vores dejlige klub kan eksistere.

Den ”oprindelige” styregruppe har gjort et fremragende arbejde, fra vi startede op og ville gerne afløses af nye kræfter.

Den ”nye” sammensatte styregruppe vil blive præsenteret den 17.august, som stadig har nogle af ”de gamle” med fra den tid, vi har fungeret.

På baggrund af de erfaringer vi har gjort, vil vi gerne fortælle jer om de tanker, vi gør os om fremtiden.

BEMÆRK:

Der vil ikke være nogen form for servering – kun vand og engangsglas på bordene.

Har du lyst til at kaffe/te, så medbring selv dette samt krus/kop

HUSK at spritte af, når i kommer.

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted