Axel Larsen
En af Danmarks mest kendte og folkekære politikere i sin tid var utvivlsomt stifteren af Socialistisk Folkeparti (SF) Aksel Larsen. Men han var – og er – samtidig en af de mest kontroversielle og myte omspundne danske politikere.
Årsagen hertil er hans mangeårige medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), som han stod i spidsen for i mere end 25 år, inden han i 1958 brød med kommunismen og stiftede SF.
Kurt Jacobsen vil i sit foredrag fortælle om Aksel Larsens vej til kommunismen og hans mangeårige virke som formand for DKP og hans på samme tid tætte og modsætningsfyldte forhold til det kommunistiske styre i Moskva.
Foredraget kommer ind på Aksel Larsens viden om kollegaen og vennen, Arne Much Petersens forsvinden i Sovjet, og om Aksel Larsens optræden overfor Gestapo efter arrestationen under den tyske besættelse.
Til slut fortæller Kurt Jacobsen, hvorfor Aksel Larsen til sidst brød med kommunismen og Sovjetunionen og i 1958 stiftede SF – og samtidig blev agent for CIA.